Det kan ske for os alle
Når vores veje skilles
Når vores veje skilles – At sige farvel og give slip
Ofte hænger det sammen med, at en periode/ fase af ens liv, har nået til sin ende og nu er det på tide, at åbne en ny dør og lukke den gamle.
Hvert forhold / person manifesterer sig på vores vej for at lære os noget. For det meste er det lærdom om os selv, for de mennesker, der kommer i vores liv, fungerer som spejle og viser os sider af os selv, som vi har brug for at udvikle/ fokusere på. Det kan være gamle mønstre, som vi har brug for at bryde og vores partnere eller andre nære relationer får os til at blive mere bevidste om og derved giver os muligheden for at ændre dem og skabe en konstruktiv forandring.

Dybe relationer har som regel en meget stærk indvirkning på vores liv og efterlader dybe aftryk på vores sjæl. Af samme grund er disse også en kæmpe gave i forhold til den forandring / positive udvikling, som de kan føre til. Til tider kan den slags forbindelser vise sig som meget turbulente forhold og kan påvirke os meget på alle planer – både på godt og ondt. Der kan være tale om alt fra den smukkeste følelse af kærlighed, samhørighed til den dybeste smerte.
De går dybt ind og trykker på vores knapper, de åbner os og gør os både mere stærke og sårbare men også mere modtagelige for den lektie, visdom, de bringer med sig.
Når det er kærlighedsforhold der er tale om
– og man var så heldig at dykke ned i kærlighedens dybder sammen med en anden og opleve samhørighed, tillid, tryghed samt følelser, som man ikke vidste kunne eksistere og, når den rejse man har foretaget sammen, er nået sin ende og man må tage en bevidst beslutning om at sige FARVEL, selv om ens hjerte vil holde fast og aldrig give slip – kan det være utrolig smertefuldt. Det kan føles som om hele universet er imod en og intet kan blive godt igen.. Også selv om det er fra vores egne læber, at ordene “ farvel” kommer..
For inderst inde ved vi, at der er ting, vi ikke kan ordne; mennsker, vi ikke kan “redde” – selv om vi er villige til at give alt for at det ville lykkedes. Men nogle gange er “vores alt” ikke nok og vil aldrig være det. Vi mennesker, går alle igennem vores egne processer og mødes for hjælpe / støtte hinanden hen af vejen men vi kan ikke tvinge andre til at gøre deres arbejde for at “vi og vores” kan fungere og nogle gange befinder de sig et helt andet sted i deres liv og udvikling, og derfor er det nødvendigt at give slip..
Hvis vi ændrer vores indstilling til det, der sker og ser det som mulighed, i stedet for en begrænsning – så kan det være en kæmpe gave og en chance for indre vækst.
Der kan være tusinde forskellige situationer og omstændigheder, som gør, at FARVEL er det eneste rigtige at gøre..
Det er en kæmpe styrke at give slip, når vi er bevidste om, at det ikke fungerer længere.
Det er ikke kun os selv, vi tager omsorg for med sådan en beslutning, men vi giver den anden / andre en mulighed for at udvikle sig og reflektere over deres liv.
Det gælder om at tage en dag af gangen, et skridt af gangen og se fremad, fokusere på nuet, som skaber vores fremtid; fokusere og se det positive, selv om det er hårdt lige nu. Husk, at alt tager sin tid og dit hjerte vil heale men det er vigtigt, at du åbner op og giver dig selv lov til at mærke sorgen og alle de andre følelser, der kommer til overfladen.
At sige farvel er en proces
– der kræver omsorg og selvkærlighed. Så står du i en situation, hvor du lige har taget eller skal tage afsked med nogen/ noget/ en del af dig selv – vær god og tålmodig med dig selv – det er det, du mest har brug for. Tag dig selv i hånden, ligesom du ville have gjort med din bedste ven og vis omsorg for dig selv – du fortjener din egen støtte.
Have tillid til, at du ER ligepræcis der’, hvor du skal være og et skridt tættere på, hvor du ønsker at være.
Kh 💙
Justyna