Vidste du at

Alt i livet handler i bund og grund om kærlighed.

Kærlighed til os selv, til andre mennesker, til naturen, til selve livet. Det er kernen i vores væren og samtidig det, vi ofte gør mest kompliceret.

Hvor søger du kærligheden – og hvorfor?

Hvad betyder kærlighed for dig – er det en lindring af gamle sår, en tryghed, et tomrum du fylder, eller en kraft der løfter dig?

Forveksler du kærlighed med begær, behov eller afhængighed?

Mange af os har lært noget om kærlighed tidligt i livet – gennem vores forældre, vores opvækst, vores første relationer. Disse erfaringer former, hvordan vi møder kærligheden som voksne. De kan lære os at lukke os, at længes, at kæmpe eller at give os hen. Og alligevel er kærlighed i sin essens altid enkel og ren.

Kærligheden banker på, mange gange i vores liv. Spørgsmålet er, om vi åbner døren – eller lukker alle vinduer i frygt for at blive såret. For når vi siger ja til kærligheden, siger vi også ja til at mærke vores egen sårbarhed. Vi siger ja til at tage ansvar for vores eget hjerte – det hjerte, som kan knuses, men som samtidig er det stærkeste vi bærer.

At elske kræver mod. Mod til at turde vise sig, uden masker og uden forsvar. Mod til at række sit inderste frem – vel vidende at det kan blive afvist. Men også vel vidende, at netop denne åbenhed er det, der gør os mest levende.

Når vi opdager kærlighedens rene essens, forandres vores syn for altid. Vi ser, at kærlighed ikke er et spil, en jagt eller en mangel, men en kraft der bor i os, og som vokser, når vi tør dele den.

Kærlighed er både sårbarhed og styrke.

Den kræver mod, men den forvandler os.

Og når vi først har taget imod den – virkelig taget imod – bliver intet nogensinde det samme igen.

Kh,
Justyna

Justyna Lerborg

Healing & Clairvoyance

Artikler & fortællinger

fra min blog

Generationsarv – visdommen vi glemmer..

For kun få generationer siden fandtes der intet sprog for følelser og ingen redskaber til at forstå det indre liv.

Det er bare mellem dig og mig…

Når vi er i relation – uanset om det er med et menneske, Gud, Universet, engle eller en helt anden form for energi – så er det mest betydningsfulde ikke, hvad relationen er, men forbindelsen mellem to sjæle.

Den dårlige nyhed er: Ingen kan redde dig

Den gode nyhed er: Ingen kan redde dig – og det betyder, at du selv kan.

Justyna Lerborg

Healing & Clairvoyance

2025-10-08T17:13:20+02:00
Go to Top