Vidste du at

At give slip er også at handle…

Der findes perioder i vores liv, hvor vi mærker et indre kald til at handle, tage beslutninger og skubbe tingene fremad. Men der findes også perioder, hvor det vigtigste, vi kan gøre, er at acceptere tingene, som de er – og have tillid til, at tiden og universet arbejder på vores vegne.

Hvor søger du kærligheden – og hvorfor?

Ofte oplever vi, at når vi presser for hårdt, forsøger at kontrollere hvert et skridt eller vil fremtvinge resultater, så bliver vi udmattede. Vi brænder energi af uden at mærke den udvikling, vi længes efter. Og jo mere vi forsøger at forcere, desto længere væk føles målet.

Det kan føles både frustrerende og magtesløst at træde ind i en slags stilstand – et vakuum, hvor intet synes at ske. Men stilstanden er ikke et tegn på stagnation.

Tværtimod kan det være universets måde at minde os om, at processen er i gang, selvom vi ikke kan se det endnu. Bag kulisserne er energierne ved at falde på plads, mulighederne ved at forme sig, og alt, hvad vi har sået, er stille og roligt ved at gro.

At acceptere og give slip på kontrollen kræver mod. For vi mennesker ønsker ofte svarene nu, resultaterne nu, forandringen nu. Men når vi tør overgive os og i stedet gå med strømmen, åbner vi os for en dybere tillid – tillid til livet, til universets timing og til vores egen indre vejledning.

At hvile i denne tillid betyder ikke, at vi giver op. Det betyder, at vi lader være med at kæmpe imod. Vi lader energien flyde, og vi tillader os selv at være i den fase, hvor alt forberedes, så vi kan tage det næste skridt, når tiden er rigtig.

Husk: Alt har sin mening og sin timing. Nogle kapitler kræver handling, andre kræver tålmodighed og overgivelse. Stol på processen, og lyt til din intuition – den er din indre vejleder, som altid vil vise dig den vej, du skal gå.

At give slip er ikke et tegn på svaghed – men et udtryk for tillid.

Kh,
Justyna

Justyna Lerborg

Healing & Clairvoyance

Artikler & fortællinger

fra min blog

At stå i din egen kærlighedsenergi …

At stå i din egen kærlighedsenergi … I kærlighedens relationer taler vi ofte om at give vores

At give slip er også at handle…

Vidste du at At give slip er også at handle… Der findes perioder i vores liv, hvor vi mærker et indre kald til at handle, tage

Modet til at elske..

Vidste du at Alt i livet handler i bund og grund om kærlighed. Kærlighed til os

Justyna Lerborg

Healing & Clairvoyance

2025-10-08T17:17:15+02:00
Go to Top